Smartlog v3 » Vest møder Øst » Kinesisk på dansk
Opret egen blog | Næste blog »

Vest møder Øst

"Minds are like parachutes. They only function when they are open"

Kinesisk på dansk

26. Dec 2008 19:47, Christinashanghai

Det er ikke meget jeg har fået luftet det kinesiske siden vi satte foden på dansk jord for seks dage siden. De sidste ord jeg sagde blev sagt til Shen som kørte os i lufthavnen og som på falderebet gav os en gave til at hænge op hjemme i vores hus.

Vi fik et kinesisk vægstykke. Sådan et der pryder rigtig mange vægge i Kina og som regel har et lykkebringende budskab. I vores tilfælde både fremgang, held og lykke. Det er Shen’s kone der har broderet det og han var stolt da han forklarede at hun har brugt adskillige dage på at få det lavet færdigt i rette tid.

Jeg blev rørt over at en for os fremmed kineser har siddet og brugt sine aftener på at lave en gave til os her til sidst. Og rørt over det kort og det bryllupsbillede af Shen og hans familie som vi samtidig fik til minde om vores chauffør i Shanghai. Det er i øvrigt taget for ganske nyligt, for i Kina er det helt normalt jævnligt at lade sig fotografere i bryllupsstøj. Uanset at det er mange år siden at man reelt blev gift.

I Danmark fylder Asien og Kina meget mindre. Og så alligevel mere end tidligere. For i lufthavnen bemærkede jeg at skiltene i ankomsthallen også stod på kinesisk. Det gjorde mig glad.

 

Og for et par dage siden faldt jeg over et dameblad med et par kinesiske tegn på forsiden. Ligesom jeg nu kan læse skiltet på en kinesisk restaurant her i byen. Den hedder Jin Long Fan Dian.

Jeg har planer om at besøge den inden så længe.

Snapshots fra en udstationering i Shanghai



Kalender

« January 2018 »
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031 

Tidligere indlæg

Tags

Arkiv

Relaterede