Smartlog v3 » Vest møder Øst » Husdyr
Opret egen blog | Næste blog »

Vest møder Øst

"Minds are like parachutes. They only function when they are open"

Husdyr

12. Aug 2008 15:45, Christinashanghai

I Kina fås husdyr i rigtig mange varianter. De mest populære er ikke ret store, fugle som man kan tage med sig rundt i bur, eller fisk som bidrager til en god feng shui balance i hjemmet. Men også forskellige former for insekter og kryb sælges overalt, både som fødevarer og som kæledyr.

Faktisk er der slet ikke grænser for hvad man må holde i sit hjem. Min lærer forklarede en dag at man godt må holde både aber og forskellige bondegårdsdyr hvis man har lyst til det. Der findes, så vidt jeg forstod på hende, ingen regler for hvad man ikke må.

Hun fortalte videre at de manglende regler godt kan resultere i nabostridigheder af og til. For der kan både være lugtgener og larm, alt efter hvad det nu er for et dyr man holder. Og i mere sjældne tilfælde kan naboer vælge at flytte af angst for store slanger eller edderkopper på den anden side af væggen.

Forleden vågnede jeg op til et nyt kæledyr i vores hus. Det var listet ind i nattens mulm og mørke og af uransagelige årsager endt i vores køkkenvask. Og da vasken var for glat til at den lille fyr selv kunne komme op igen, måtte vi andre hjælpe den på vej.

Se selv.

 

 

Kommentarer

  1. nicoline bjørling
    14. Aug 2008 08:59
    1

    Hej Christina!

    Nåhr, hvor er den sød... måske I skulle have beholdt den som kæledyr?

    Jeg havde faktisk lige en snak om samme emne med Leo i aftes, hvor hun bekendtgjorde, hun gerne ville have sit helt eget kæledyr, helst en grøn "unge-hamfter" og i øvrigt gerne med en grøn mor og far "hamfter" til at holde den med selskab!

    Aftalen blev, at hun nu har anpart i Joss grønne undulat, Rasmus, hvilket hun var ganske godt tilfreds med. Joss var lige så tilfreds, for nu skal de deles om at passe ham:-)

    Kærlige grønne hilsener
    Nicoline

  2. Christina
    15. Aug 2008 09:56
    2

    Hej Nicoline

    På en måde havde det været sjovere at se den grønne unge-hamfter i jeres kæledyrsrepetoire. Men det er der vel ingen grund til at fortælle Leonora.

    Kh.
    Christina

  3. air jordans
    20. Dec 2010 03:46
    3

    *Din artikel er fremragende, er stor, jeg kan lide det!

  4. nike free running
    31. Mar 2013 12:11
    4

    Fantastisk! Rigtig god service. Har nu bestilt flere varer og de blevet sendt og kommet til tiden hver gang. De er ALTID klar med god online support. Kan klart anbefales!

Snapshots fra en udstationering i Shanghai



Kalender

« January 2018 »
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031 

Tidligere indlæg

Tags

Arkiv

Relaterede